Alle tror, at det er nemt at flytte hjemmefra. Det er det sådan set også. Det kan i hvert fald være en befrielse at få sit eget sted. Sådan væk fra forældre og irriterende søskende. De fleste tror også, at det bare handler om, at man flytter ind i en lækker, lille lejlighed, og få sat nogle møbler ind i den. Det er da også rigtigt nok. Men. Og der er et ’men’, som du lige skal være klar over. At flytte ind et eller andet sted kræver meget mere, end at du blot får sat dine møbler ind i boligen og at du finder dig til rette. For at du kan finde dig til rette, så skal der belysning.
Masser at gøre
Der skal billeder eller plakater på væggene – og der vil helt sikkert være en del ting, som skal shines op. Det kan være, at du vil have malet en stol. Det kan tænkes, at du selv skal sætte lamperne op. Ved du, hvordan man gør det? Har du en skruetrækker, der kan bruges til at få de bittesmå skruer, der sidder i stikket til at holde lampen fast? Har du i det hele taget en værktøjskasse med det essentielle værktøj, som du får brug for? Din far eller onkel kan jo ikke komme rendende i tide og utide for at udføre den slags små jobs for dig. Du vil jo gerne være selvstændig, ikke?
Det vigtige skruetrækkersæt
Nå, det havde du åbenbart ikke lige tænkt på. Lad mig hjælpe dig. Hvad er så det essentielle værktøj, som du umiddelbart vil få brug for? Ja, i første omgang skal du tænke på håndholdt værktøj. Et godt skruetrækkersæt er nok noget af, det bedste du kan anskaffe dig. En hammer – absolut nødvendig. Der skal søm i væggen, så du kan få plakaterne hængt op. En lille boremaskine vil nok også være nødvendig. Ikke nødvendigvis en stor, professionel en. En lille, en, som er nem at håndtere, kan i de fleste tilfælde klare arbejdet, når der skal bores et hul. Du skal bare sørge for, at du har de rigtige bor. Der er nemlig forskel på at skulle bore i træ, beton eller metal. En lille sav kan også være ret praktisk at have. Men den er ikke livsnødvendig. Det vil en knibtang dog være. Der vil sikkert være en vandhane, der lige skal have tuden skruet af, så den kan blive afkalket. Her er en knibtang ret anvendelig.
Køb altid hos professionelle
Og jeg vil på det kraftigste anbefale, at du køber de få stykker værktøj hos en godkendt forhandler – og at du sørger for, at det er værktøj i god kvalitet, som du køber. Stanley værktøj er ret godt. Jeg taler af erfaring. Og ja, jeg vil lige give dig et sidste råd: Sørg for, at du køber en rimelig rummelig værktøjskasse, hvori du kan have alt dit værktøj liggende. Der er intet værre end at skulle bruge en hammer her og nu og så ikke kunne finde den, fordi du lagde den på en hylde, og ikke sammen med det andet værktøj.