Vidste du, at hvis du kommer ud for traumatiske oplevelser, så kan det give dig stress? Det lyder så banalt at sige det. Men det er rigtigt. Og vi kan ofte forveksle fx sorg med stress. Selv mente jeg ikke, at jeg havde brug for stressbehandling, da jeg havde været igennem en lang proces med sorg. Min bror døde af kræft. Jeg troede, at jeg var forberedt på det. Hele familien havde forberedt sig på, at han ville dø.
Overvældende sorg
Men alligevel var sorgen overvældende. Min sorg slog mig itu. Det må jeg sige. Jeg begyndte derfor ret hurtigt efter begravelsen at gå hos hen psykolog, som hjalp mig igennem sorgen. På et tidspunkt fik jeg det da også nogenlunde godt. Mente, at jeg kunne håndtere en hverdag igen – uden min bror. Jeg gik på arbejde. Gik i byen med venner og veninder. Havde et normalt liv. Alligevel, så var der noget galt. Jeg fik små angstanfald. Havde svært ved at sove nogle gange. Jeg ringede derfor til min læge, som forklarede mig, at selvom jeg har gjort et stort stykke arbejde for at komme igennem sorgen, så har jeg ligesom ikke fået afsluttet det arbejde. Og det har ført til, at jeg nu lider af stress.
Sygemeldt nu
Jeg blev derfor sygemeldt og begyndte et forløb med stressbehandling. Jeg har været hos min stresscoach nogle gange, og jeg har fået nogle konkrete værktøjer, som jeg kan bruge. Fx sådan noget med at trække vejret på den rigtige måde. Eller vende negative tanker til positive. Jeg har også fået at vide, at det vil være godt, hvis jeg også vender tilbage til psykologen, så vi kan gøre sorgarbejdet færdigt. Det vil hjælpe mig. Og det vil helt sikkert nedsætte min risiko for at udvikle stress eller meget mere alvorlige sygdomme fremover, hvis jeg gør det.