Du blev banket sønder og sammen. Din mand blev rasende og tæskede dig. Lige nu bor du på et kvindehjem og har fået lov til både at græde ud og at tænke dig om. Du er faktisk også i gang med at skabe et nyt liv for dig selv. Det er bestemt ikke nemt, efter at have været igennem de sidste par år med vold i ægteskabet. Du priser dig lykkelig for, at I ikke har børn. Og du ved, at det får I heller ikke. Du vil nemlig skilles. Så du har fundet en god skilsmisseadvokat, der skal hjælpe dig med det. Du har slet ikke lyst til at skulle sidde i en retssal – overfor den mand, der har banket dig.
Bodeling og økonomi
Der er dog nogle ting omkring bodeling, som skal løses. Og sådan noget med hustrubidrag og den slags. Din økonomi vil jo ændre sig totalt. Du orker slet ikke at tænke på det. Og det gør dig ondt for hende, der bor på værelset ved siden af. Hun har en del hyr med forældremyndighed og samvær med sine børn. Det var da også hende, der henviste dig til advokaten. Hendes egen advokat har speciale i samværssager, fordi det er hendes fokus. Ikke det her med skilsmisse. Den del har hun været igennem for lang tid siden.
Potentiel offererstatning
Du er slet ikke kommet så langt endnu. Du er stadigvæk rasende. Dels på dig selv, fordi du har fundet dig i din mands behandling af dig i så mange år. Dels på din mand. Han er et rasende dyr, der ikke har ret til at eksistere, mener du. Du har da også meldt ham til politiet for hustruvold – og ja, du skal se frem til en retssag, der vil handle om offererstatning. Det bliver bestemt ikke morsomt at skulle igennem. Men du får hjælp fra en god advokat, der også har erfaring med strafferetssager. Det er nemlig under sådan en sag, et krav om offererstatning skal fremsættes.
Du har meget at tænke på. Hvordan kommer du videre i dit liv. Hvad vil der ske, hvis den erstatning, som du gør krav på ikke bliver tilkendt dig? Det er jo ikke alle sager om hustruvold, der tager den forventede retning.
Advokaten har styr på det hele
Lige nu er du forholdsvist rolig. Din skilsmisseadvokat kom lige forbi, fordi han ville have dig til at skrive under på nogle erklæringer og papirer. Det var hurtigt gjort. Der er ikke den fjerneste tvivl. Du skal ikke leve sammen med den mand længere – aldrig! Og den advokat, som du har fået beskikket til strafferetssagen omkring hustruvold, har lige ringet dig op. Din mand er blevet arresteret og anklagen imod ham er blevet fremsat. Han – erstatningsadvokaten – vil gerne have et møde med dig, så han kan vurdere, hvilke erstatningsposter, du kan være sikker på at få tildelt – og så vil han også gerne have et møde med din læge, så han kan finde ud af, om der eventuelt vil være ekstra erstatningsposter, som du har ret til. Du skal jo have den højest mulige offererstatning. Der kan være tale om varige mén, tab af arbejdsduelighed, som begrænser dine jobmuligheder mv.