Som sædvanligt er jeg kommet til skade. I går var det nede på fodboldbanen. Det var en hård tackling. Foden er forstuvet. En sportsskade. En af de utallige sportsskader jeg har haft. Og jeg kan godt fortælle dig, at jeg har haft rigtigt mange skader. De fleste på grund af fodbold. Men også mange, dengang jeg dyrkede atletik og løb 10000 meters løb.
Forstuvninger
Dengang jeg dyrkede atletik, var det mest forstuvninger af hænder og fødder. Men der var da en enkelt gang, hvor jeg virkeligt faldt rigtig grimt og slog hovedet. Fik hjernerystelse og måtte ligge derhjemme i en uge. Ikke særlig morsomt. Men jeg kom da tilbage til holdet og begyndte at træne igen. På fodboldbanen har sportsskaderne, jeg har haft også været lidt alvorlige. Ikke kun grimme tacklinger. Der var faktisk en gang – i en rigtig kamp, hvor en fra det andet hold bare lige nikkede mig en skalle. Jeg faldt bagom. Det kom totalt uventet. Igen en hjernerystelse og en uge i sengen. Da jeg kom tilbage på fodboldholdet, var jeg lidt mere forsigtig i kampene. Det betød, at jeg ikke så, ofte blev sendt i kamp, når vi havde kampe mod holdet fra den anden klub her i byen. Min træner holdt mig, dog i form, og han satte mig heller ikke af holdet. Det ville have været et kæmpe nederlag for mig.
Atleterne
Når jeg nu tænker på alle de sportsskader, som jeg har haft som ung, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at topatleter virkeligt må have haft mindst dobbelt så mange som jeg. Og jeg tænker, at de nok ikke bare for nogle knubs og en lille hjernerystelse hist og her. Forleden hørte jeg om en gymnast, som var blevet opereret i skulderen på grund af en sportsskade, som han har døjet med i mange år. Og hvor går grænsen imellem at få nogle knubs og en sportsskade? Kan en gammel skade, som man bare anså for at være nogle hårde knubs udvikle sig til en sportsskade? Eller hvordan hænger det egentlig sammen?
Krav om sundhed
Jeg ved, at de forskellige forbund har nogle regler, for hvor sund man skal være for at kunne blive registreret som atlet. Ofte skal man til undersøgelse hos en læge, som skriver under på, at man er fit til at kunne konkurrere. Ja, det er bare nogle af mine tanker, som jeg sidder her og filosoferer med, fordi min fod er forstuvet. Jeg bliver forkælet af min mand, som forbyder, at jeg rejser mig, selvom jeg faktisk godt kan hinke lidt rundt på stuegulvet. Og han kan jo ikke bære mig rundt hele dagen. Jo, jeg skal nok komme tilbage til vores old‐ladies hold i næste uge. Damefodbold er sjovt. Vi kan noget, som herrerne ikke kan: Vi kan tage det alvorligt og samtidigt have det ualmindeligt sjovt sammen. Selvfølgelig vil jeg og mit hold vinde. Vi kæmper så godt, vi kan. Nu skal jeg bare have den fod i orden igen, og så er det tilbage til træning.