Firmaet er gået konkurs. Det blev offentliggjort for nyligt. Det er ikke særligt rart at tænke på, at så stærk en virksomhed overhovedet kunne gå konkurs. Men det er ikke det værste. Det viser sig nemlig, at en del af ledelsen har været klar over, hvilken retning det gik for virksomhedens økonomi. Og det har de skjult for de andre medlemmer i ledelsen. De har faktisk begået noget kriminelt. De har vildledt nogle af beslutningstagerne i virksomheden. Og det har betydet, at alle medlemmerne af ledelsen har fået konkurskarantæne. Det er da uretfærdigt overfor de ledere, der blev vildledt. Sådan tænker vi da. Men er det i virkeligheden uretfærdigt?
Ledelsen har ansvar
De ledere, som blev vildledt af deres kriminelle kollegaer, har jo faktisk ikke været deres ansvar voksent. De har ligesom ignoreret, at de burde spørge ind til de korrekte informationer om virksomhedens økonomi. Og ja, de kunne måske have set, at økonomien var dårlig i tide. De ville måske have kunnet vende økonomien, så det ikke kom til, at firmaet gik konkurs. Så det, at de også er kommet i konkurskarantæne er måske slet ikke uretfærdigt? De kan have mange undskyldninger for ikke at have kunnet bestride deres job godt nok. Fx travlhed med andre opgaver. Det er ikke godt nok. En ledelse skal kunne forudse, hvad der kommer, ligesom den altid kan forudse, hvad der bliver behov for. Men hvad vil det egentlig sige, at en leder kommer i konkurskarantæne?
En leder i karantæne
Når en leder kommer i konkurskarantæne, så betyder det – helt kort fortalt – at han eller hun ikke må deltage i ledelsen af firmaet. Konkurskarantæne rammer ledere i anparts- eller aktieselskaber. Karantænen kan forlænges – eller udvides. Det betyder, at hvis en person, der har fået konkurskarantæne alligevel deltager i ledelsens arbejde, så kan han eller hun få forbud imod at deltage i ledelsen af andre selskaber – og dette forbud kan vare i op til tre år.
Men hvorfor skal en leder have konkurskarantæne? Det skal han, fordi han har været ’groft uansvarlig’ i sin måde at lede på. Det kan fx være, at han ikke har indberettet alle indtægterne – og dermed har snydt staten, fordi virksomheden har unddraget sig at betale den skat, som skulle være betalt.
Kurator
En leder kan komme i konkurskarantæne efter at kurator (den advokat, der står for at afvikle virksomhedens aktiver og få pengene fordelt til kreditorerne) har startet en sag imod lederen i skifteretten. Det er i skifteretten, at det bliver besluttet, om den pågældende leder skal have konkurskarantæne. Får en leder konkurskarantæne, så bliver det registreret i Erhvervsstyrelsens konkurskarantæneregister. Dette register er ikke offentligt tilgængeligt. Men advokater kan få adgang til det, hvis de fx repræsenterer en person, der er blevet truet med konkurskarantæne.
Det er dog sådan, at folk taler. Og det vil sikkert hurtigt rygtes, hvis en person bliver sat i konkurskarantæne. Og det kan jo destruere den pågældende persons liv. Han eller hun vil nok ikke kunne arbejde som leder igen. Er det retfærdigt overfor de ledere, som blev vildledt?