Der er ved at gå panik i mig. Jeg har nu boet her i 20 år. Til leje. Men ejeren af lejligheden har besluttet sig for at sælge den, og har meddelt mig, at min lejekontrakt ikke bliver fornyet. Jeg ved godt, at jeg har nogle rettigheder, men jeg orker ikke at skulle kontakte en advokat for at få den nødvendige hjælp. I øvrigt trænger lejligheden også til et nyt køkken. Og det ved jeg, at jeg ikke kan få ejeren til at finansiere. Jeg vidste godt, at dagen ville komme, hvor jeg må sige farvel til min bolig her midt i byen. Jeg troede faktisk, at jeg var bedre forberedt på det sådan mentalt, end jeg faktisk er. Min panik går mest i retning af bare at finde et godt og billigt flyttefirma i Jylland og bede dem om at komme og flytte alle mine ting tilbage til Aarhus, som jeg oprindeligt kommer fra. Aarhus er en dejlig by, og det kan godt være, at jeg skulle tage den endelige beslutning om at købe en lille bolig der.
Ikke en ny tanke
Jeg har da leget med tanken mange gange i de sidste par år. Jeg forsøger at holde min panik i skak. Ikke noget med at styrte ud og købe den første og bedste lejlighed jeg finder. Jeg har stadig, 3 måneder inden min nuværende lejekontrakt løber ud. Måske skulle jeg gøre noget helt andet i stedet for: Tage på ferie ned sydpå i en uges tid og bruge dagene der på en strand, hvor jeg bare kan ligge og tænke grundigt over tingene, og hvad jeg skal gøre? Jeg har jo også tænkt på, at jeg skal til at skrue ned for forbruget og få luget ud i alle de unødvendige ting, jeg har. Måske er det min chance nu – til endeligt at komme til at leve lidt mere beskedent. Har jeg virkelig brug for 2 sofaer? Har jeg brug for stel til 24 mennesker? Ja, jeg har mange unødvendige ting, som jeg egentlig ikke har brug for.
Som enlig bruger jeg ikke to sofaer. Kun når jeg har, gæster. Får jeg nogensinde 23 gæster på besøg på samme tid? Nej. Ja, jeg får måske højst 4 gæster på besøg ad gangen – også selv om jeg har en ret stor vennekreds. Og hvad med den kæmpereol, der er fyldt med bøger, som min mand købte igennem sit liv? Læser jeg dem? Nej.
Masser af omtanke
Ja, jeg skal tænke mig om. Måske skal jeg donere bøgerne (det er fagbøger) til universitetets bibliotek. Jeg ved, han har nogle udgivelser, som de vil være rigtigt glade for at få. Måske skal jeg afskaffe det skrummel af en reol, som bare fylder og irriterer mig.
Måske et depotrum i Århus et sted?
I det hele taget: Skal jeg give og sælge mange af de ting, som jeg ikke bruger, og så bare beholde det allermest nødvendig. Jeg kunne måske gå middelvejen: Sende nogle af de ting, jeg ikke bruger, men ikke kan skille mig af med, til opbevaring i boxrum i Aarhus. Jeg er nødt til at tænke mig om, inden jeg beslutter mig for noget.