Hvis du skal til at renovere et minibadeværelse – altså sådan et, der lige er på knapt 2 m2, så skal du altså tænke dig om, hvis der både skal være plads til toiletkumme, håndvask og et brusebad. Det handler jo om, at du skal udnytte pladsen bedst muligt, så der både er komfortabelt, og så det fungerer godt for den, der skal bruge badeværelset. Alt for ofte ser vi nemlig, at folk, der ikke har erfaring med små badeværelser, laver nogle fejl, som de senere hen bliver kede af. Fx så er det ikke en god idé at sætte en hel brusekabine på 1 m2 ind i rummet.
Tænk på pladsen
Der vil være meget lille plads til toilet og håndvask. I stedet for kunne de have sat to brusedøre op direkte på 2 af badeværelsets vægge, der danner en ret vinkel, så de kan danne et aflukket rum, hvor et menneske kan tage et anstændigt bad. Det kræver kun, at brusedørene kan svinge 180 grader, og at der bliver sat en brusedør op på hver væg på sådan en måde, at de kan svinge ind imod hinanden og danne en ny, ret vinkel – diagonalt overfor væggenes vinkel. På den måde dannes der kunstigt en ’sammenklappelig’ brusekabine. Det vil nemlig være muligt at svinge brusedørene ind imod væggene, de er monteret på.
Lidt snilde så går det
Det kræver en smule snilde at få dem sat op korrekt, så brusedørene mødes i en ret vinkel. Men ærlig talt: En god montør kan sagtens klare den lille opgave. Det har noget at gøre med at tage korrekte mål. Badeværelsets bruger skal så bare sørge for, at brusedørene svinges ind imod væggene, så der er plads til at røre sig på badeværelset, når det ikke bruges til at tage brusebad i. Og det kræver naturligvis en vandskraber, så dråber, der hænger på væggene og brusedørene, kan fjernes.